Arbejdersangaften

Når jeg ser et rødt flag smælde
På en blank og vårfrisk dag
Kan jeg høre det sælsomt fortælle
Om min verden, mit folk og min sag
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen
Mens det kogler af kraft i mit mod
Thi det flag, der nu smældende når himlen
Er jo rødt som mit brusende blod

Jeg har set min fader ranke
Ryggen op i flagets brus
Jeg har lyttet og hørt hjertet banke
I dets stolte, befriende sus
Jeg har elsket dets farve fra lille
Da min mor tog mig op på sit skød
Og fortalte mig manende og stille
Om en fane så knitrende rød

Jeg har anet slægters striden
Imod fremtids fjerne mål
Jeg har set trælletoget i tiden
Blive mænd bagved kampfanens bål
Jeg har set den i blafrende storme
Jeg har elsket den flammer i strid
Og bag den så jeg arbejdshænder forme
Verden om til en lysere tid

Det er sliddets slægters fane
Over fronten vid og bred
Den skal ungdommen ildne og mane
Den skal knuse hvert grænsernes led
Den var forrest i fredelig færden
Den var forrest i stormklokkens klemt
Det er fanen der favner hele verden
I dens folder fremtiden gemt

Du si´r du har en anden ven
Hvad jeg frygtede´ mest er hændt mig nu igen
Du fortæller li´ som sidst
At det´ den store kærlighed
Okay min blomst behold ham blot i fred

At tiden læger alle sår
Si´r de vise mænd jeg håber de forstår
Hvad de taler om tror det næppe
Simpelthen fordi
De aldrig prøved´ dette helt forbi

Der er så meget der kan trykke
gøre dagen trist og grå
se de folk der uden lykke
bare går og går i stå

Der er så meget uden varme
uden ånd og uden liv
folk bliver fattige og arme
tænker kun på tidsfordriv

Der er så mange uden venner
uden kærlighed og kys
folk som ingen andre kender
hvor mon de skal finde lys?

Der er så hård en kamp om magten
alle kæmper for sig selv
Er der ingen der har sagt dem
at de slår sig selv ihjel?

Der er så mange, der er slaver
Lænket fast til job og tid
Hvorfor bruges vores gaver
uden tanke, uden vid?

Jeg bor her i Stenhøj, i et skævt lille hus
alene rent bortset fra rotter og mus
i gården et lokum og bagved et skur
og der står mit brændevins-apparatur.

Min Fader han brændte i 67 år
men så blev han snuppet af tolderen i går
så Moder har skaffet et nyt apparat
og sat produktionen i gang i en fart.

Det hænder jeg selv ta’r et ordentligt syp
mens jeg lytter til dråbernes sagte dryp-dryp
det er som musik fra et fint instrument
for jeg ved det er sprit på omkring 60 procent.

Hvis du har fået lyst til at smage det selv
så kom kun til mig helst når dagen går på held
slå tre slag på ruden og stik mig en ti’er
så får du en sjat af min livseleksir.

Vi bygger landet i gerning og ord,
rejser dets tage og pløjer dets jord.
Vi bjerger høsten, som agerne gav,
træet fra skoven og fangsten i hav.

Malmen fra bjerget og minernes kul
støbte vi jern af og gjorde til stål,
fiskerens køje og landmandens hjem
gjorde vi plads til og tømrede dem.

Vi er fabrikkens og plovjernets mænd,
vi skabte byen og værnede den.
Vi er de kvinder, som byrderne bar,
vi skabte lykken og holdt hende va’r.

Hør, hvor det synger fra rem og pistong’
Hør, hvor det vokser til arbejdets sang,
suset fra akset af solgyldent sæd,
stiger i klangen fra ambolt og smed.

En tidlig morgen før dagen gryede,
O bella ciao, bella ciao,
Bella ciao, ciao, ciao,
En tidlig morgen før dagen gryede,
Var fjenden standset ved hvor by.

Åh partisaner, åh tag mig med jer
o bella ciao, bella ciao,
bella ciao ciao ciao
Åh partisaner, åh tag mig med jer
for jeg tror jeg snart skal dø.

Og hvis jeg falder, åh partisaner
o bella ciao, bella ciao
bella ciao ciao ciao
Og hvis jeg falder, åh partisaner
så skal I finde mig en grav.

I bjergets side der vil jeg hvile
o bella ciao, bella ciao,
bella ciao ciao ciao
I bjergets side der vil jeg hvile
i skyggen af en dejlig blomst

Og børn, der løber så tæt forbi mig
o bella ciao, bella ciao,
bella ciao ciao ciao
Og børn, der løber så tæt forbi mig
vil sige: ”Se en dejlig blomst”.

Og denne rose er partisanens
o bella ciao, bella ciao,
bella ciao ciao ciao
Og denne rose er partisanens
som faldt for frihed og for fred.

Vi må ned med nakken for at lære noget
Hvis du tror, at du bli’r taget med på råd
så er der sgu’ noget du har misforstået
for vi skal bare brug’s til noget.

Vi må gå og knokle for en ussel løn
og så si’r de ungdomstiden er så skøn
mens de folder hænderne og ber en bøn
lad dem få et or’nligt drøn!

Vi må ud og svømme for at klare lej’n
inde bagved tangen lurer bolighajen
tænderne er skarpe, du bli’r helt forleg’n
vi gi’r hajen en på kaj’n.

Nu’ vi ikke læng’re små forknytne nor
Ikke mankefår der bare står og glor
Kom nu kammerater, syng med i kor:
vi vil ikke nøj’s med ord.

Alle I som slås i fjerne lande
ved I eg’ntlig, hvad det er der sker
I gør hvad der blir sagt:
Marcherer frem i takt
Og dræber uden nytte fler’ og fler’.

Hvorfor har man valgt at lave grænser
og adskilt bror og søster med en mur
Hvem ka’ være tolk
For alle verdens folk
Så de høje statsmænd ser det ikke dur.

Hør nu alle men’sker her på jorden
man mader jer med løgne dag for dag
Verden den er hård
Men jeg håber I forstår
At vi alle kæmper for den samme sag.

Jensen går ned til en å for at fange sig en fisk,
hvad han ofte har gjort,
men der er ingenting at hente
en industri har fyldt åen op med skidt og lort.
Før gik han tur langs med stranden
og nød de vilde fugle i titusind-vis
Nu kan han få dem i olie
men til for høj en pris

Prøv blot at se hvad der sker i de gamle gader
midt i vor by København.
Hæslige kasser skyder op -
nu er turen også kommet til det kære Christianshavn.
Lastbil på lastbil ska' larme og ose
langs kanalen hvert andet minut.
Dem må vi standse i tide
nu må det være slut.

Ja ned med slaveri
nu vil vi være fri
arbejdskvinder er vi
arbejdskvinder er vi
Ja ned med slaveri
nu vil vi være fri
arbejdskvinder er vi
vor frihed vil vi ha´

Og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger
ja, vi elsker vore unger
og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger :
så vi gør fælles sag.

Og hvis vi ikke enes
så blir vi aldrig frie
forrædere og herrer
forrædere og herrer
og hvis vi ikke enes
så blir vi aldrig frie
forrædere og herrer
skal alle slås ihjel

Og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
for vi har skarpe tunger
for vi har skarpe tunger
og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
for vi har skarpe tunger
så vi gør fælles sag

Og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger
ja, vi elsker vore unger
og selvom vi er kvinder
så er vi ikke bange
vi elsker vore unger
så vi gør fælles sag

Hun var fattig, men så ærlig
hun var barndomshjemmets pryd
men en rig mand blev begærlig
og så tog han hendes dyd

Da på ballet hun var gået
traf hun ham på pigejagt
Hun sa’: “jeg har aldrig fået noget”
det sku’ hun aldrig ha’ sagt.

Hun tog toget ind til staden
for at skjul’ sit syndefald
Nu går hun og trækker på gaden
fire kroner for et knald.

Se det lille hus med stråtag
hvor hendes gamle moder bor
spiser kaviar med velbehag
lever fedt af datterens hor.

Pigen trækker nu på strøget
klædt i laktaske og tyl
Hun er havnet helt i møget
det’ det rige møgsvins skyld.

Hun har ligtorne på halen
hun har fnat – og det I ved
Så hun springer i kanalen
slut med hor – ja ded var ded.

De trak hende op af dyndet
sjaskvåd – viklet ind i tang
“Hun er død – for hun har syndet!”
- men hun rejste sig og sang:

Dette smukke land, der er dit og mit
er et men’skeligt mesterværk
bygget bid for bid, formet skridt for skridt
til en kæde, fin men stærk
skabt af det der står
i vort våbenskjold
fællesskab og sammenhold

Dette smukke land fødtes i en drøm
drømmen om retfærdighed
voksede sig stor til en vældig strøm
samlede os led for led
sammenhold var sol
sammenhold var blæst
sammenhold var altid bedst.

Dette smukke land, der er dig og mig
li’så meget nu som før
grib den nye tid, vælg den brede vej
vis dem at vi kan og tør
se dig godt omkring
alt der der er sket
skyldes solidaritet.

Ungdom er ikke de sløvede sind,
ungdom er selve den rensende vind,
kækt op i tiden med stærke ord -
knalder vort ungdoms kor:

Dagene kalder på ungdommens tro,
hvis det skal spire, og hvis det skal gro,
tristhed og tunghed har intet værd
på vor erobringsfærd.

Verden derude er stigen og fald,
her vil vi kende vor kamp og vort kald:
Ungdom på vagt ved den danske strand,
renser sit fædreland:

Se solen stiger op over bilkirkegården
og malkepigen pumper sin ged
mens præstens kone står på hænder for sin bror
og kløvermarken står i flor.

Der findes andre men’sker end dem der er danske
De bor i huler og slås hele dag'n.
Det har vi li'godt aldrig nogensinde gjort
De varme lande er noget lort.

Kun den som er sig selv bevidst
kan ændre denne ulvetid.
Der findes ingen ønskekvist
som kan erstatte kamp og strid.
Det eneste vi har i dag
at sætte op mod magt og vold
er styrken som udspringer af
de svages stærke sammenhold.

Alene er du kun en brik
i større magters rænkespil
Men samlet er vi stadigvæk
den største enhed der er til
En kæde smedes led for led
og hele kædens kraft beror
på din og min samhørighed
med mennesker på denne jord.

Man prøver på at binde os
til drømmen om et tomt forbrug
Men de skal aldrig finde os
som slaver ved et ædetrug
Læg hånden i min hånd og mærk
at slaveriet er forbi
Byd magten trods. Gør kæden stærk
og slip de bundne kræfter fri.

Brødre, lad våbnene lyne
Slaget det sidste er nær
:/: Sejrenes dag er i syne
Brødre for arbejdets hær: /:

Vi der er kommet fra dybet
Brødre af kval uden mål
:/: Hærdes i kamp imod krybet
Bliver som klinger af stål :/:

Knyt den bevæbnede næve
Brødre vi kæmper for fred
:/: Lad ej som trusler den svæve
Lad den som lyn flammer ned :/:

Andre tog magten og æren
Sliddet var levnet til os
:/: Brødre men arbejder hæren
Byder tyrannerne trods :/:

Op nu det melder og maner
Tronerne styrter i grus
:/: Under de blodrøde faner
Bygger vi fremtidens hus :/:

Hope Computer Center, det er en virksomhed.
Et amerikansk eksempel på foretagsomhed.
Med kapital i ryggen og egnsudviklingslån,
started filialen i den jydske by Hadsund.

Den ufaglærte arbejder, han måtte skoles om.
Fra fagforeningskasserne, de mange penge kom.
For denne investering man kræved garanti,
og direktøren nikkede og loved harmoni.

Men kapitalen ønsker ingen organisation.
Den elsker slaveløn og øget produktion.
Når du er blevet skolet, er du for dyr for dem.
Her er din fyreseddel, se så at skrubbe hjem.

Så prøved fagforeningen at gå af rettens vej,
men ønsket om forhandling besvaredes med nej.
Og uge efter uge blev fler og fler sagt op.
Er det så sært at vor tålmodighed til sidst slap op ?

Så brød de vor blokade med skruebrækkeri,
og kaldte vor aktion for fagforeningstyranni.
De brændte alle broer med deres anarki,
sig ikke det var os, nej, det var dem der ville krig.

Fra Skagen og til Aalborg, fra Vrå til Frederikshavn
kom vi til Hadsund i solidaritetens navn.
Hvis ikke vi står sammen og knuser deres magt,
bli'r vi måske de næste, kammerater, vær på vagt.

Så fik hver direktør et chok, fabrikken blev besat.
300 mænd og kvinder på vagt for deres ret.
En nat med regn og kulde, så kunne vi gå hjem,
enhver af os var sikker på vi havde slået dem.

Nu sidder der i Ålborg en dommer højt på stand,
han dømmer som de kræver, han er kapitalens mand.
med krav om erstatning, fængselsstraf og bod,
skal vore kammerater nu trædes under fod.

Så bank i bordet dommer, og døm kun hvem du vil,
men vid at hvis du dømmer en, så kommer flere til.
Vi fører kampen videre med større enighed,
din dom kan aldrig knække vor solidaritet.

Der var en lille regnorm, den bo'ed i et blomsterbed
Der bo'ed den alene, det var der ikke meget ved
Den længted's sådan efter, kærlighed
Og en som der ku' hviske de små ord, du ved besked

Men så en skønne dag, hvor ormen sov i fred og ro,
kom manden – ham med spaden og huggede vor ven i to!
De vågned’ med et spjæt og sa ”ak og ve”
så så den på sin hale og sa’: næ, der ka’man se!

Den anden ende vred sig lidt, så sa’ den: du har vistnok jord
i ho’det, men så sa’ den blidt – for ved I hvad jeg går og tror
den længes osse efter kærlighed og en som den ku’ hviske disse ord
– du ved besked:

Se, enden den er rigtig god, alli’vel er moralen den
la’ vær’ at miste hverken ho’det eller halen, men
hvis du længes efter kærlighed, så syng engang denne sang
til den du sidder ved:

Skærm jeres hus med grav og planke
hvæs jeres leer snittende blanke
frygt ikke Rantzaus sorte hær
silke skal vige for vadmelsklæ'r

Mennesker bytter de ud for penge
porten til frihed de låse og stænge
piner og binder med arv og med gæld
jorden som havde de skabt den selv

Bagved de riges glitrende hjelme
skjuler sig bange skælvende skælme
Djævelen selv har gjort dem til pynt
rustninger, skjolde og jord og mønt

Kirkens sorte skadesværme
skal for pigernes latter besværme
Spraglede herremandshaner på stand
møde nu skal den danske mand

Rigdom, si'r de, er for de rige.
Biblen har noget andet at sige.
Fattig på jorden vandred Guds søn,
hented just ikke hos dem sin løn.

Hanen har galet trende gange
Stå nu kun fast for vi er de mange
Lad ikke fremtiden sige om os
Rigdommen knægted’ dem uden at slås

We will hang Ronald Reagan
by his balls in a tree
We will hang Ronald Reagan
by his balls in a tree
We will hang Ronald Reagan
by his balls in a tree
when the red revolution comes, sure it comes!

We will make Margaret Thatcher
to a stripper in a bar
when the red revolution comes, sure it comes!

We will make Fidel Castro
to the mayor of New York
when the red revolution comes, sure it comes!